

EN MOBILBASERET SKATTEJAGT
Fakulteternes Kamp er en mobilbaseret skattejagt, hvor I skal på opdagelse i Århus’ gader og stræder. Spillet foregår på mobiltelefonen, hvor I bliver præsenteret for opgaver og gåder, der løses ved at gå på opdagelse i byens rum. I starten vil opgaverne blive vist på appen på jeres mobiltelefon, men som I dykker dybere ned i mysterierne vil det kræve at I selv kan regne ud hvor de næste poster er gemt.
Kampen begynder her…
Siden Aarhus Universitets grundlæggelse i 1928 har universitetets fem største fakulteter været i fejde om byen.
ikke i åbne konflikter, der var tydelige for offentligheden, men en strid udkæmpet i hemmelighed. Det har været en kamp, der foregår i gåder, mysterier og skjulte beskeder.
Fakulteterne har udfordret hinanden i snuhed, list og kløgt om hvem kan lave de sværeste mysterier, og hvem kan løse flest af de andres?
Fakulteterne gemte spor. Koder. Tanker. Udfordringer.
Et hemmeligt lag i byens arkitektur, kunst og indretning, som kun de mest opmærksomme skattejægere opfanger.
De 5 store fakulteter er
Kultur - Handel - Medicin - Natur - Teknologi
Fem fakulteter.
Fem verdenssyn.
Fem måder at forstå verden på.
Gåderne har altid været forbeholdt fakulteterne og de studerende selv, men for at afgøre, en gang for alle, hvem der har lavet de sværeste gåder, har de valgt at åbne op for at offentligheden kan tage del i FAKULTETERNES KAMP.
Så er I klar til at tage kampen op mod de 5 fakulteter, og de gåder de har skabt i Århus’ bymidte?
Mads, Aarhus
Jens, Aarhus
Peter, Risskov
... er at løse så mange gåder som muligt - inden tiden rinder ud.
I får 120 minutter.
Ingen har nået at komme til bunds i alle fakulteternes mysterier, men jo dybere I leder, jo flere point er der at hente.
De første gåder vil blive vist på kortet på jeres mobiltelefon, men hvis I vil vinde fakulteternes kamp, og være dem der løser flest gåder, så skal I kigge efter skjulte clues og spor, og finde hemmelige gåder.
Vi anbefaler hold på 2-5 personer, men det er helt op til jer selv. I skal købe én billet pr. hold.
Når I køber en billet, sendes den til jeres mail, med en guide om hvordan I kommer i gang. I kan starte skattejagten når det passer jer, under hele Århus Festuge.
Skattejagten foregår i Århus’ by, og er bedst i dagtimerne i butikkernes åbningstid.